Fra AI-hype til AI-panik: Hvad sker der på aktiemarkedet, og hvad skal investorerne gøre?

Hvad skete der på markederne i går?

Wall Street oplevede den 5. november det kraftigste kursfald i flere måneder. Nasdaq 100 faldt 6,4 %, hvilket barberede omkring 2.500 mia. USD af markedsværdien. Samtidig faldt S&P 500 med 4,4 %, mens Philadelphia Semiconductor-indekset tabte 12,2 %.

Salgspresset bredte sig til Asien, især de halvledertunge markeder i Sydkorea, Taiwan og Japan.

Men ikke alle dele af markedet var lige hårdt ramt.

• Amerikanske statsobligationer steg: Investorerne søgte mod sikkerhed på grund af bekymringer om væksten og en mulig opbremsning i AI-investeringerne. Det sendte obligationsrenterne ned.
• Guld udviklede sig blandet: Lavere renter og politisk usikkerhed kan understøtte guldprisen. Omvendt kan behovet for likviditet også udløse salg af guld, når investorer skal frigøre kontanter.
• Yen og schweizerfranc blev styrket: De traditionelle defensive valutaer nød godt af, at investorerne reducerede risikoen.
• Visse aktier uden for AI klarede sig bedre: Udvalgte selskaber med stærke regnskaber og positive selskabsspecifikke nyheder holdt bedre stand, selv om salgspresset rakte langt ud over teknologisektore.

Forskellene understreger en væsentlig pointe: Investorerne er ikke nødvendigvis ved at opgive alle investeringsmuligheder. De revurderer, hvilke risici de er villige til at påtage sig.

1. Hvorfor falder markederne så kraftigt?

Den umiddelbare udløser er stigende usikkerhed om reguleringen af AI efter Demokraternes sejr i begge Kongressens kamre. De underliggende bekymringer har dog bygget sig op gennem flere måneder.

Teknologiaktierne gik ind i kursfaldet med høje værdiansættelser, enorme investeringsforpligtelser og voksende spørgsmål om afkastet af AI-investeringerne.

Et demokratisk flertal i Kongressen kan føre til øget fokus på tre områder:

• Tilsyn med AI: Større opmærksomhed på konkurrence, databeskyttelse, AI-modellers sikkerhed og forbrugerbeskyttelse.
• Udbygning af datacentre: Skærpet kontrol med strømforbrug, omkostninger til elnettet, vandforbrug og tilladelser kan øge omkostningerne og forsinke projekter.
• Afkast af investeringerne: Usikkerhed om reguleringen kan mindske investorernes villighed til at finansiere en aggressiv udbygning af AI-infrastruktur, hvis der ikke er tydeligere tegn på rentabilitet.

Det er ikke ensbetydende med en decideret modstand mod AI. At fastholde USA’s teknologiske førerposition, især over for Kina, er fortsat en strategisk prioritet.

Valgresultatet har udløst en revurdering af priserne i markedet. Det mere grundlæggende problem er, at investorerne i stigende grad kræver en troværdig vej til afkast, før de belønner store AI-investeringer.

Faldets hastighed afspejler også gearing og det forhold, at mange investorer har positioneret sig ens. Når stemningen vender, kan tvungne salg forstærke kursfaldene, så de bliver større, end ændringerne i indtjeningsforventningerne umiddelbart tilsige.

2. Har selskabernes fundamentale forhold virkelig ændret sig fra den ene dag til den anden?

Ikke i et omfang, der svarer til hastigheden i kursfaldene.

Efterspørgslen efter AI, den eksisterende infrastruktur og de teknologiske muligheder er ikke forsvundet fra den ene dag til den anden. Mange førende teknologiselskaber har fortsat betydelige pengestrømme, etablerede kunder og stærke konkurrencefordele.

Det, der hurtigt har ændret sig, er markedsstemningen og investorernes vurdering af fremtidig vækst, reguleringsrisici og de værdiansættelser, de er villige til at betale.

Det er væsentligt, fordi et selskab godt kan forblive fundamentalt stærkt, selv om aktiekursen falder kraftigt. Det gælder især, når mange investorer samtidig afvikler de samme gearede positioner.

Hvis restriktioner derimod medfører væsentlige forsinkelser af nye datacentre eller reducerer AI-investeringerne, kan indtjeningsforventningerne på sigt skulle justeres.

Kursfaldet ser derfor ud til at afspejle en kombination af reel usikkerhed og forstærket salgspres snarere end et pludseligt sammenbrud i selskabernes fundamentale forhold.

3. Er AI-boomet ved at være slut?

Nej. Men vi kan være på vej fra et boom i AI-investeringer til en fase med større fokus på rentabilitet.

Vi ser AI-udviklingen i tre faser: chips, infrastruktur og til sidst anvendelse og produktivitetsgevinster. Markederne befinder sig nu i overgangen fra en omfattende udbygning af infrastrukturen til en fase, hvor virksomhederne skal dokumentere konkrete afkast af deres AI-investeringer. Trods de store investeringer i infrastrukturen er produktivitetsgevinsterne dog fortsat begrænsede. Derfor viser overgangen sig at være særdeles volatil.

Investorer kan opdele AI-temaet i tre grupper:

Den næste fase kan i stigende grad komme virksomheder, der anvender AI, til gode, mens der fortsat kan være grund til et selektivt positivt syn på de etablerede markedsledere.

4. Kan markederne falde yderligere, eller nærmer vi os en bund?

Yderligere kursfald er mulige, men et ekstremt salgspres kan også skabe grundlag for en kursstigning.

Kraftige markedsfald afspejler ofte en kombination af frygt, tvungen afvikling af positioner og en forværret markedsstemning. Når salgspresset aftager, kan markederne stige hurtigt igen – nogle gange før de økonomiske nyheder viser nogen væsentlig forbedring.

Et teknisk kursopsving er dog ikke nødvendigvis begyndelsen på en varig genopretning. Korrektioner kan strække sig over flere uger eller måneder, især hvis indtjeningsforventningerne samtidig bliver nedjusteret.

Det centrale spørgsmål er, om salgspresset begynder at aftage, samtidig med at forventningerne til virksomhedernes indtjening holder stand.

Investorer bør ikke betragte et kraftigt kursfald som en sikker købsmulighed. Omvendt bør de heller ikke antage, at en ekstrem markedsbevægelse betyder, at investeringscyklussen er slut.

5. Er dette begyndelsen på et bearmarked?

Det er for tidligt at konkludere.

Indtil videre er det umiddelbare chok især knyttet til AI-investeringerne, usikkerhed om reguleringen og en ensartet positionering blandt investorerne, selv om salgspresset har bredt sig.

Den større bekymring vil være, hvis svagheden spreder sig til virksomhedernes indtjening, kreditvilkårene, beskæftigelsen og den økonomiske vækst.

Investorer bør skelne mellem en korrektion i værdiansættelserne og en bredere forværring af de økonomiske forhold.

6. Bør investorer sælge alt og gå kontant?

For de fleste langsigtede investorer kan en alt-eller-intet-beslutning under ekstrem volatilitet skabe flere problemer, end den løser.

At sælge alt kræver, at man rammer rigtigt med både salget og det efterfølgende genkøb. Markederne kan stige kraftigt igen, hvilket kan gøre det svært at komme tilbage efter et paniksalg.

Investorer bør i stedet vurdere, om deres portefølje fortsat passer til deres investeringshorisont, økonomiske mål og evne til at bære tab.

Investorer med høj gearing, koncentrerede positioner eller behov for likviditet på kort sigt kan være nødt til at reducere risikoen mere aktivt.

Målet er ikke at fjerne alle kursudsving, men at sikre, at porteføljen kan modstå dem.

7. Skaber kursfaldene købsmuligheder i amerikanske teknologiaktier?

Ja, i udvalgte selskaber. Men en lavere aktiekurs gør ikke i sig selv en aktie attraktiv.

Inden for amerikansk teknologi foretrækker vi profitable AI-markedsledere med stærke balancer, etablerede kunder og en holdbar evne til at generere likviditet.

Strammere restriktioner på opførelsen af nye datacentre kan også få en utilsigtet konsekvens: Den eksisterende infrastruktur kan blive mere værdifuld.

Selskaber som Microsoft, Alphabet og Amazon råder allerede over betydelig computerkapacitet. Hvis det bliver sværere at udbygge kapaciteten, kan disse selskaber få fordel af højere adgangsbarrierer og potentielt større prissætningskraft.

Restriktioner på udbygningen af AI-kapacitet kan dermed styrke konkurrencefordelen for de selskaber, der allerede ejer den.

Det er dog ikke givet. Reguleringen kan også ramme de dominerende platforme, mens lavere samlede AI-investeringer kan lægge pres på efterspørgslen og rentabiliteten.

Vi er mere forsigtige med gearede infrastrukturselskaber, hvis vækst afhænger af fortsatte investeringer og adgang til finansiering.

For investorer, der overvejer at købe, foretrækker vi kvalitet og gradvise opkøb frem for at forsøge at ramme den præcise markedsbund.

8. Hvordan kan jeg sprede mine investeringer ud over amerikansk teknologi?

Risikospredning er særlig vigtig, når flere investeringer afhænger af den samme udbygning af AI-infrastruktur.

To muligheder fortjener opmærksomhed:

• Kina – en mulig relativ fordel ved lavere amerikanske AI-investeringer: Hvis udbygningen af AI-infrastruktur i USA bliver mere begrænset, kan Kinas relative konkurrenceposition blive styrket. Støtte til den indenlandske teknologisektor og indsatsen for at blive selvforsynende med halvledere kan også være positive faktorer. Kinesiske internetplatforme giver desuden eksponering mod e-handel, annoncering og digitale tjenester. Svag indenlandsk efterspørgsel, usikkerhed om reguleringen og geopolitik udgør dog fortsat risici.
• Indien – vækst med mindre afhængighed af AI: Indiens indenlandske forbrug, banker og infrastruktur giver eksponering mod vækst, der er mindre direkte afhængig af de globale AI-investeringer. Lavere oliepriser og en svagere amerikansk dollar kan give yderligere støtte, selv om værdiansættelserne fortsat er en begrænsning.

Risikospredningen bør også række ud over aktier:

• Andre sektorer: Sundhed, forsyning, forbrugsvirksomheder og udvalgte finansielle selskaber kan give eksponering mod andre indtjeningsdrivere.
• Obligationer: Obligationer med høj kreditkvalitet kan give løbende afkast og potentielt dæmpe tab i porteføljen, når vækstforventningerne falder. Vedvarende inflation er dog fortsat en risiko.
• Guld: Kan bidrage til risikospredning ved usikkerhed om valutaer og økonomisk politik, selv om tvungne salg midlertidigt kan overskygge guldets defensive egenskaber.
• Kontanter: Giver fleksibilitet og mindsker behovet for at sælge investeringer under markedsuro. En meget stor kontantbeholdning kan dog betyde, at man går glip af afkast på længere sigt.

Selv flere forskellige aktie-ETF’er giver ikke nødvendigvis tilstrækkelig risikospredning, hvis de har stor eksponering mod de samme store teknologiselskaber.

Målet er at sprede kilderne til porteføljens afkast – ikke blot at øge antallet af investeringer.

9. Hvordan bør investorer sammensætte deres portefølje nu?

Der findes ikke ét svar. Den rette tilgang afhænger af, hvad investorerne allerede ejer, deres investeringshorisont og deres evne til at modstå yderligere tab.

Din handleplan under markedsuroen

10. Hvad bør investorer holde øje med nu?

Fire udviklinger vil være afgørende for, om markederne kan stabilisere sig:

1. Regulering af AI: Bliver forslagene omsat til konkrete restriktioner, og hvilke selskaber bliver i så fald hårdest ramt?
2. AI-investeringer og indtjening: Fastholder de store teknologiselskaber deres investeringer, og holder indtjeningsforventningerne stand?
3. Investorernes positionering: Begynder de tvungne salg og volatiliteten at aftage, og bliver de positioner, som mange investorer har taget samtidig, afviklet?
4. Markedsbredde og kreditvilkår: Er svagheden koncentreret omkring AI, eller spreder den sig til den bredere økonomi?

En varig genopretning vil være mere overbevisende, hvis den ledsages af stabile indtjeningsforventninger, aftagende salgspres og fremgang i en bredere del af aktiemarkedet.

Bevar roen, og gennemgå porteføljen

Kursfaldene er voldsomme, og investorer bør ikke afvise risikoen for yderligere nedgang.

Men et kraftigt fald i aktiekurserne betyder ikke nødvendigvis, at de underliggende investeringsmuligheder er blevet tilsvarende dårligere fra den ene dag til den anden.

Markedsstemningen kan ændre sig langt hurtigere end selskabernes fundamentale forhold. Når gearing og ensartede positioner forstærker skiftet, kan kursbevægelserne blive ekstreme.

For langsigtede investorer er svaret hverken paniksalg eller ukritiske køb efter kursfaldene.

Det handler om at gennemgå koncentrationen i porteføljen, sikre tilstrækkelig likviditet, sprede eksponeringen på forskellige indtjeningsdrivere og selektivt udnytte mere attraktive værdiansættelser.

Man kan godt være positiv over for AI og samtidig være forsigtig med værdiansættelserne. Og man kan godt være positiv over for aktier og samtidig anerkende, at porteføljen kan have brug for en bedre balance.

Målet er ikke at forudsige den næste markedsbevægelse. Det er at opbygge en portefølje, der kan modstå den.